Statistik for skolekonflikt og eksamen

En af sidegevinsterne ved de mange besøgende, som vi har på Regneregler.dk, er at vi kan se, hvordan sitets besøgende opfører sig i bestemte perioder.

Skolekonflikten
Der har været mange historier omkring skolekonflikten, blandt andet at eleverne selv læste op til eksamen derhjemme.

Skolekonflikten varede fra den 2. april 2013 til den 26. april, hvor den blev standset via et regeringsindgreb.

Hvis vi kigger på besøgstallet i den periode, så kan vi se et mønster:
trafik_konflikt

Vi har et markant dyk i perioden. (Dykket før skyldes påskeferien, hvor vi generelt altid har lavere trafik).

Hvis en elev sidder derhjemme og skal forberede sig, og samtidigt ikke har adgang til en lærer, så er der to muligheder. Enten læser man i sine bøger, eller også går man online. Det burde betyde et større trafiktal for online undervisningsmateriale.

Vi kan derfor se, at eleverne ikke har været ligeså aktive, som medierne ellers har beskrevet.

Eksamen
Eksamen er altid interessant for os. Især eksamen i færdighedsregning og problemregning. Hvordan forbereder eleverne sig? Udover at følge med i hvilke emner, der bliver læst, så kan vi også se, hvor lang tid der bliver brugt på forberedelsen.

Hvis vi igen kigger for trafiktallene omkring eksamen den 16 maj 2013:
eksamen_9kl

Vi kan ane en svag stigning indtil den 14. maj.

Den 15. maj går eleverne i panik og vælter ind på Regneregler.dk. Det fortsatte indtil om morgenen på selve eksamensdagen.

Den svage stigning indtil 14. maj var så lille, at det ligeså godt kunne være normale udsving.

Normal uge

Trafikken på en normal uge på Regneregler.dk ser ud som følger:
normal_uge

Mandag til torsdag er nogenlunde ens. Fredag dykker kraftigt i løbe af eftermiddagen, lørdag er generelt helt i bund og søndag er næsten oppe på mandag-til-torsdags-niveau.
Vi skulle i øvrigt helt tilbage til marts, for at finde en uge uden ferier, eksaminer og skæve helligdage.